Friday, March 23, 2007

 

Simon Spies

Simon Ove Christian Oglivie Spies (1. september 1921 - 16. april 1984) var en dansk forretningsmand, som stiftede charterselskabet Spies Rejser og flyselskabet Conair. Han er ofte blevet kaldt Danmarks rejsekonge.

Han blev født i Helsingør i en fattig familie. Faderen, kunstmaleren Willam Spies, var psykisk ustabil og var flere gange indlagt på et statshospital.

Moderen hed Emma Spies og blev hurtigt skilt fra William Spies.

Simon Spies var en strålende begavelse, som fra Københavns Universitet opnåede at blive både cand.psych. og cand.polit. I 1956 startede han firmaet Spies Rejser, som med tiden voksede sig vældigt stort og endte med at være landets største udbyder af charterrejser. Simon Spies var gift 4 gange. I 1983 blev han gift for sidste gang med den dengang kun 20-årige Janni Brodersen, som ved hans død arvede hele hans enorme formue og koncern. Spies Rejsers storhedstid døde dog sammen med stifteren. I dag er Spies Rejser en del af koncernen MyTravel.

Simon var en rigtig provokatør. Folk vidste ikke, hvad der gik af ham, når han f.eks. skulle i teater og købte to ekstra pladser: en til hans hund Archibald og en til hans stok. Eller da han spillede tennis oppe på Hotel Mercur eller gik sig en tur på Strøget i morgensko og leopardkåbe. Spies' "morgenbolledamer" var også et helt nyt begreb. En del unge piger var ansat til at bage boller om morgenen, men folk vidste godt hvad ordet i virkeligheden betød.

Simon Spies havde alt hvad der kunne købes for penge, også piger. Det eneste han manglede var ridderkorset.

I Helsingør er pladsen i den sydlige ende af Stengade (ved Svingelport) blevet navngivet Simon Spies Plads, ligesom den gamle Toldbod Plads i den nordlige ende er opkaldt efter et andet bysbarn, Carl Wiibroe.

I 2004 opførtes stykket Simon med stand-up-komikeren Anders Matthesen i rollen som Simon Spies på Østre Gasværk Teater. Ca. 80.000 så showet, og alle var enige om at rejsekongen var født på ny.

Begravet på Hørsholm Kirkegård.

Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?