Friday, March 23, 2007
Snup en svingom på Simon Spies' dansegulv
Salig Simon Spies var også vild med dans. Faktisk så vild at han fik specielfremstillet et transportabelt dansegulv i kobber. Det blev installeret i rejsekongens Boeing 720-fly, når han og hans stab fløj ud i verden på fem-seks ugers lange rejser til bl.a. Afrika, Sydamerika og Svalbard.
Dansegulvet var naturligvis også med, da Spies i foråret 1983 fløj landet rundt på en polterabendtur inden brylluppet med Janni i Holmens kirke. På flyet var malet noder og teksten ”Kom og følg mig lidt på vej…”.
På Ferie for Alle i Herning i den kommende weekend kan gæsterne få sig en svingom på Spies’ originale dansegulv. Det er trafikjournalisten Lars E. Christiansen, der fra scenen byder gæsterne op til dans på kobbergulvet til Simons foretrukne dansemusik. Til de modige dansere er der præmier i form af CD’er og jubilæumsbøger fra Spies.
Når Simon Spies kastede sig ud i dans på flyets dansegulv, skete det til akkompagnement af det medbragte klaver. Flyet var i øvrigt udstyret med fastboltet pengeskab, fadølsanlæg, luksusstole, en sammenklappelig tennisbane og en hjemmebiograf. Den sidste fik Spies glæde af, da lufthavnschefen i Svalbard klagede over, at formanden og hans følge løb rundt i lufthavnen og spillede tennis.
Spies fik lov til at spille tennis i fred, da lufthavnschefen blev inviteret ombord. Her blev han plantet i en stol, der kom et par flasker champagne på bordet og en pornofilm på biografskærmen. Og så var chefen ikke til at flytte fra skærmen i halvandet døgn.
Yderligere information: informationschef Torben Andersen, Spies, tlf. 40 59 47 00.